00
Gæstekunstnere » Jane Frost Larsen - jan 2012

Jane Frost Larsen


I 1995 studerede jeg på Thorstedlund kunsthøjskole ved Frederikssund og i 1999 deltog jeg i et højskoleophold på Ærø ved Søby.

Jeg har desuden modtaget privatundervisning bl.a. i 1984/86 hos kunstmaleren Naja Asbjørn Olesen, hvor jeg på daværende tidspunkt arbejdede meget med oliepastel og akvarel. Dernæst har jeg taget undervisning på Ulla Haugaard Jeppesens tegne- og maleskole i København.  Min stil her var figurativ og ekspressionistisk.

På det seneste har jeg taget undervisning i abstrakt maleri hos maleren Per Albertsen, som er en anerkendt kunstner, der nu bor i Sverige. Derudover har jeg malet hos Britta Westhausen på Frederiksberg, hovedsagelig figurativt og abstrakt maleri.  Endelig har jeg arbejdet med portrætmaleri og figurativt maleri hos Mads Rye, der er en kendt portrætmaler.

ArtDanmark | Gallerierne Shoppingcenter, Slotsgade 5, stuen| 3400 Hillerød | Tlf.: 40200031