Inge Thøgersen
Inspirationen kommer primært fra mødet med mennesker.
Mennesker, deres historier, forandringsprocesser, drømme og livs energier/ livskraft inspirerer og giver næring til kreativitet. Mange af billederne afspejler med tydelighed fascinationen af mennesker, andre er abstrakte fortolkninger.
Billederne kan også opstå ud fra naturoplevelser eller stemningsoplevelser. En del af billederne er lavet efter stemningserindringer eller fotos fra rejser.
Billederne skal helst tale videre til beskuerens fantasi og fortælle deres egne historier.
Jeg tager mange fotos i naturen eller af underlige ting og sager. Detaljer fascinerer og inspirerer mig.
Hvor der ikke er angivet andet, er de udstillede billeder malet med akryl på lærred og mange lag ovenpå hinanden. Jeg eksperimenterer til stadighed med farver og især udtryk. De fleste af billederne er koloristiske.
|